Sådan var det også her hos os, lige ind til aftensmaden var klar og stod på bordet.. Så fik vi lige Danmarks eneste regnbyge, som man kan sige ramte ganske lokalt. På ca. 20 minutter stod det ned i stride strømme og der faldt 30 millimeter regn...
En del havnede i vores kælder. Ca. 50 gulvspande spænede vi ud med og tømte, mens uvejret rasede. Vores lille villavej lignede en brusende flod. Flere naboer havde 1/2 meter vand i hele kælderen... Men vi slap heldigvis billigt.
Billede af Buddinge station da det var værst...
Også her - med Gladsaxe politistation i baggrunden.
Nå, men det jeg egentlig ville vise, var nu mit bidrag til SQ 09 - juni måned....
Opgaven lød denne gang : Rediger i et stort billede, print ud på karton med struktur - brug stof og varm embossing..
Jeg har brugt embossing i blomsterne (der hvor de er pink) og til de små guldsommerfugle. Og så var det jo jeg i mangel af bedre måtte bruge min brødrister, som faktisk var helt fin til formålet....
Babyen på billedet er forresten en yngre udgave af mig selv.
Jeg var super heldig at gå videre i konkurrencen. Dejligt - der må være nogle som har været søde at stemme på mit bidrag... Tak for det..
Fortsat godt sommervejr til alle der kikker forbi :O)