tirsdag den 20. april 2010

Afsløring...

Der er lige et kort tilbage fra forleden.



Jeg har brugt mine nyindkøbte Panduro sommerfugle.. syntes dog ikke om hovedets form - så det blev rettet lidt til.. Den glimter så smukt med hvid glimmer - synd man ikke kan se det...



Når nu jeg siger, at jeg bruger rester... så fik jeg lyst til at afsløre hvordan dette kort blev til... man må da sige, at det er en rest udnyttet fuldt ud... Ja, der må gerne grines, men der er også en vis udfordring i at få udnyttet alt til sidste papir... ;O)



Og så vil jeg da lige afsløre min medhjælper, som så smukt holdt kortene, mens jeg fotograferede...



.... nemlig min runde kurv med stedmoder, husløg, hængebirk, mos og lidt æblegrene på midten...



Tak fordi du kikkede forbi.... - og kik snart forbi igen...

torsdag den 15. april 2010

Lidt gammelt - og lidt nyt...

Så er jeg tilbage igen..... i dag var det jo igen super forårsvejr, så der blev taget billeder ude blandt de herlige stedmoderblomster...



Jeg har lavet kort af en gammel Hängler pige.. men det gør den vel ikke mindre sød... Pigen med tasken kan jo bruges til hvad som helst... og hvis du er lun på hende, så har jeg en dobbeltgænger til salg herovre....



Til det andet kort har jeg brugt et skønt stempel formet som en tag.... Pigen på stemplet er den samme, som på et kort jeg har lavet tidligere, nemlig dette her.



Jeg har brugt en Martha Stewart hjørnepunch til at lave den runde dims bag tag'en..



Og så er der lige flyttet lidt nye Hängler-pige-stempler ind hos mig.... De kommer direkte fra det svenske land, skaffet gennem en af min mands svenske kollegaer.. Dem glæder jeg mig til at leget med..
Sommerfuglearket kommer fra Panduro. Der er 30 smukke sommerfugle med glimmer på et ark til 20 kr. - det kunne jeg da ikke stå for..



Og så er her endnu et bevis på at foråret er over os - i min have blomstrer de skønneste anemoner...

Tak fordi du kikkede forbi - og smid gerne en kommentar...

torsdag den 8. april 2010

Flere rester og lidt glas...

Så er der nyt herfra igen....

Jeg må jo skynde mig lidt med at få brugt alle de rester, der samler sig sammen.. for der bliver ikke lavet kort af noget nyt, før restekassen er tom... uhh, det har lange udsigter...



Her har jeg igen brugt et af mine søde små "genbrugsstempler"... og en punchet rest med blade... Swirlen er en gammel prima sag, som har fået lidt guld embossing...



Her har jeg brugt en af de pæne rester.. nemlig hvor jeg har punchet blomster ud... pæn og sirlig på række - så kan man stadig godt få et pænt kort ud af det...



Og med lidt glimmermist som baggrund, ser blomsterne jo næsten ud til at være der i virkeligheden..



Hvad bruger man et par bitte små glas til der har været noget mad i ? Jeg fandt på at tage et stykke muffinpapir og lægge om låget - en blomst og lidt snor.. og så...vupti.... kan de vist godt bruges igen...



Tak for de søde kommentarer til mit sidste indlæg... dejligt at nogle lige gider smide et par ord... det er nu så hyggeligt...

mandag den 5. april 2010

Ingen påske lam...

..... men en bambi eller en lille hjort... den er i hvertfald sød og må stå model til mange kort herhjemme...

Her er endnu et lavet af lidt rester.. og andre skønne ting..



Jeg har embosset bambi stemplet med guld og derefter malet med copics. Det skønne prikkede papir var med som ekstra gave i pakken fra Kreative Fornemmelser, hvor jeg købte stemplet forleden.



Jeg havde punchet blade ud til et andet projekt, og stod tilbage med et stort stykke papir med blad huller i ... dette skulle da ikke gå til spilde.. så jeg puttede glimmermist på baggrundskortet og brugte papiret med blad hullerne oven på....herved stod bladene fint frem igen.. Det må da siges at være genbrug...




Det skønne lille stempel med pigen, har jeg købt brugt..... jeg syntes det er så skønt...



Ikke flere påskeindlæg herfra... i morgen starter endnu en uge.. dog lidt forkortet..

Tak fordi du kikkede forbi...

fredag den 2. april 2010

Kort til konkurrence

Unik Scrap har lavet en lille konkurrence, hvor man skal lave et kort ud fra en skøn skitse... Der skulle bruges noget fra Unik Scrap butikken - jeg havde to blomsterpunche derfra... Desuden var der krav til farverne, nemlig pink, lyserød og turkis.. Det måtte jeg da prøve, og her er resultatet......





Shoppede lidt hos Kreative fornemmelser forleden.. Har længe været forelsket i den lille bambi, og måtte jo også prøve at lave den i kork efter at have set den hos Karina.... Det skønne tekststempel "Friends" røg også med hjem til mig.. og syntes bare at det var så smukt i sig selv, så det fik lov til at stå der helt alene. Jeg har embosset det med hvid og glimmer embossingpulver.





Som i kan se var jeg heldig at fange lidt påskesol - håber der kommer mere af den slags i de næste dage... Tak fordi du lige tog dig tid til at kikke forbi...