søndag den 14. august 2011

Mormor som baby

Nå ja, når nu jeg var i gang, så skulle dette søde billede af min baby mor også lige laves..

Der er ikke så meget at sige om det... - materialerne er stort set de samme som tidligere billeder... og farverne også... men de er sjove og lave og pga størrelsen på 15x15 cm tager det ikke en evighed.







Jeg lover at næste gang jeg kommer på banen igen... bliver det med noget helt andet... så må jeg se hvad jeg kan finde på af ting og sager...

Tak for alle de søde kommentarer til min søns USA rejse... Heldigvis har han været sød og lægge billeder på Facebook, så vi kan se hvor han gemmer sig.. så det er jo skønt og man føler egentlig ikke at han er så langt væk..

Og jo - han er udsendt som udvekslingsstudent, hvilket betyder at vi har fået en sød pige fra Argentina, som skal bo her hos os - i hvert fald de næste 4 måneder.
Hun starter i gymnasiet i næste uge, og vi får øvet os i at tale engelsk alle sammen... Det er lidt af en udfordring at tage, sådan at få ansvar for et "fremmed" barn, men jeg er sikker på at det kommer til at gå godt alt sammen.

torsdag den 11. august 2011

Et til samlingen...

... af de gamle billeder...

Her er det min baby mor og min mormor, som er blevet foreviget.

Igen ligner det de tidligere billeder, jeg har lavet - min mening var jo at de skulle hænge samme sted og derfor gerne måtte matche hinanden lidt.

Masser af blomster fra restebøtten - og som baggrund de lækre stempler fra Impression-Obsession - og naturligvis en base af modeling paste.









Og ja, jeg trænger til lidt opmuntring i disse tider - har kl. 4 i morges afleveret min store søn på 15 i lufthavnen. Han skal være det næste år i Chicago, Usa - som udvekslingsstudent... så uhhh - det blir svært at undvære ham så længe...
I stedet må jeg glæde mig over alle de oplevelser, som han med garanti får derovre.

Så her er lige et billede fra i morges af mine tre dejlige unger - sammen for sidste gang i laaaang tid...



Tak for besøget i dag, og til jer som har tid til at lægge kommentarer skal i bare lige vide at det gør mig rigtig glad...

tirsdag den 9. august 2011

Et enkelt scrap lærred

Ja, så er jeg sørme klar med endnu et scrap lærred.

Lærredet er i størrelsen 18 x 24 - så jeg er lige gået en størrelse længere op end de foregående. Så havde jeg lidt mere plads at lege på.

Jeg har brugt en enkelt tag, med et citat stempel fra Tim Holtz. Og så er der de "sædvanlige" stempler og templates, samt masser af rester fra restebunken.

Lærredet indgår i denne uges konkurrence på PanduroBloggen, hvor man gerne vil se tags i alle mulige udgaver - her er så min version.







Tak for alle de søde kommentarer til mit tidligere indlæg - især kaninungerne var der mange som faldt for.... og det er jo fuldt forståeligt.

Desværre fandt vi kanin mor død i buret i sidste uge, da ungerne var 12 dage gamle.
Så nu står den på håndfodring med hunde-baby-mælk flere gange om dagen.
Heldigvis trives ungerne helt vildt godt, så er ret sikker på at de alle kommer til at få et godt liv.. uden deres mor...



Her er et billede fra i dag, hvor de nu er 19 dage gamle - små lækre og frække uldtotter.

Tak fordi du kikkede forbi...