lørdag den 28. maj 2011

ScrapMester 2011 - opgave 4

Så er fjerde og sidst bidrag til ScrapMester netop afleveret i Scrapsister's galleri.

Opgaven lød denne gang på at lade sig inspirer af et bestemt billede i nogle skønne pastelfarver. Derudover skulle man bruge mindst 3 stk forskellige mønsterpapirer & - åhh - her kommer det værste i opgaven - MAN MÅTTE IKKE BRUGE BLOMSTER ...!!
Det var det sidste som var det sværeste... ikke engang et stykke papir med en lille blomst på måtte der være.. uha - det holdt hårdt, men det lykkedes og det var sjovt at prøve....



Jeg lod mig inspirere af flere ting bla. farverne på billedet - har brugt en lys pastel blå som baggrund - og forøvrigt også en masse bar space, som jeg slet ikke er vant til. Der var også et skab på billedet - jeg har også skabt et skab - jeg har åbnet mit skab og tingene/billederne vælter ud... Desuden var der også en lille and på billedet - den har jeg konverteret til en skildpadde.



Jeg har hele fem forskellige slags mønsterpapir - her vises tre af dem. Baggrunden, "skabets baggrund", fuglen ( die fra TimH )



Her er der også to slags mønsterpapir - i billedstrimlen ( die fra TimH ) og som baggrund heri. Har i forøvrigt luret min lille kamel, som der lige var plads til ?



Billederne er forøvrigt ( surprice !! ) fra vores tur til Lanzarote i april - her var vi på en rundtur på øen, hvor der var inkluderet en tur på kamel. Det var sjovt at prøve, men gud hvor jeg havde ondt af de stakkels kameler, som havde turister på ryggen hele dagen lang.



Tak for besøget i dag - og hvis du har muligheder for at lægge en kommentar, bliver jeg da ekstra glad. Jeg har jo hørt at der er så mange problemer med Blogger, men jeg har vist været meget heldig for jeg har slet ikke bemærket dem.

fredag den 27. maj 2011

Scrap billede

Jeg har leget lidt med et lærred på 30x40 cm - som lige fik en tur med alt hvad den kunne trække af ting og sager. Der er brugt decoupage teknik til lavendelerne, gesso, glimmer, maling, stempler, scrap, perler, kageservietter, blomster og - ja, for at sige det mildt - lidt af hvert.









Jeg skulle egentlig have brugt det til en gave, men min datter forelskede sig i det og stak af med det på stedet - sådan kan det gå !!

Jeg har en træt teenager, som holdt sidste skoledag i går, som jeg skal gå og muntre mig med i dag... Håber der også bliver tid til lidt scrapperi.

Tak for besøget i dag - og god weekend når du engang når så langt.

tirsdag den 24. maj 2011

Studenter kort og en lille udflugt

Jeg har leget med lidt kort til de kommende studenter.
Her er et af kortene lavet med den skønne gine fra TimHoltz.



Sommerfuglen er en punch fra Martha Stewart. Jeg har stemplet på en tag og årstallet er lave med JustRite stemplerne, som jeg har fundet frem fra gemmerne. Gad vide hvorfor det har ligget der så længe?
Studenter stemplet er fra Panduro.

Jeg vil også lige vise lidt billeder fra en fantastisk tur til Gavnø Slot ved Næstved, hvor der var livsstilsmesse i weekenden.











Der var dejlig sol, masser af natur, hyggelige boder og fantastiske omgivelser i de gamle staldbygninger. Der var alt lige fra lækre chokolader, vin og øl, GreenGate, lækre vintage skilte, blomster, frække biler, boblebade osv.
Ja - der var vist ikke det, der ikke var repræsenteret.
Alt i alt en rigtig hyggelig dag med mange sjove oplevelser.

Tak for dit besøg i dag og for de søde kommentarer, som du lægger til mig..
Kom snart igen..

søndag den 22. maj 2011

ScrapMester 2011 - opgave 3

Så er mit bidrag til ScrapMester opgave 3 klart til bedømmelse.

Opgaven denne gang lød på at bruge en masse frække farver, noget fra naturen og et stempel.

Jeg har brugt papir fra Webster's Page "Beautiful" og det må man jo sige at det er. Det oser af natur og har masser af lækre farver. En fugl fra TimH har også sneget sig ind. Årstallet er stemplet og embosset.



Jeg har brugt nogle billeder fra vores nylige ferietur, hvor vi tog på udflugt en dejlig varm solskinsdag i en tosset, gul 5-personers cykelbil....
Men ungerne elskede det - og det var vel egentlig også meget sjovt - bagefter !! For det var altså ikke lige til at komme rundt alle vegne med sådan en cykelbil.... Bla. måtte vi flytte butikkernes udendørs skilte, når vi af og til var kommet på afveje !! He he - sikke en tur..





Og så vil jeg lige slutte med disse lækre billeder fra en lille udflugt, vi havde i går - som inkluderede et smut op i det blå i en lille fræk helikopter...
Det var nogen dyrebare minutter, men alle pengene værd. I hvert fald i følge ungerne - jeg beholdt mine fødder solidt plantet på landjorden.





Tak fordi du kikkede forbi - i København har vi lige haft et par kedelige byger - men nu er solen vist på vej frem igen. Håber du har haft et par gode fridage med masser af solskin.

søndag den 15. maj 2011

ScrapMester 2011 - opgave 2

2. udfordring til ScrapMester lød på at bruge mindst 2 slags VÆSKER på LO'et.

Jeg fandt et par billeder af noget lækkert vand - og tog disse som udgangspunkt, som en del af det våde element.
Billedet forestiller yngste sønnen på vores nylige ferie til Lanzarote.





På billedet har jeg brugt masser af forskellige væsker - bla. Distress Stain som vandpletter på baggrunden, sammen med glimmermist.
De små runde vanddråber er mistet med vand og herefter krøllet let sammen.



Jeg har brugt en Spellbinders Grand Labels Four, til at skære billederne ud med.
Bølgerne på siden er lavet med en die fra Magnolia, og herfra kommer også engle-vinge-die'n, som jeg har brugt som lidt bølgeformet pynt.

Baggrundspapiret er fra MajaDesign - swirlen er fra TimHoltz.



Og så besluttede jeg mig for at få brugt nogen af min gamle pynt, som har ligget længe uden at blive brugt - så der blev fyret lidt af her også.
Er det kun mig, som ikke er så flink til at bruge af det gamle pynt... ?

Tak for besøget i dag og for alle de skønne kommentarer, som i lægger på jeres vej.
Det er jo det, som er med til at gøre det rigtig skønt at blogge...

søndag den 8. maj 2011

ScrapMester 2011 - opgave 1

ScrapSisters er der lige startet en ny konkurrence, nemlig ScrapMester 2011.
Denne konkurrence har jeg meldt mig til, for så tænkte jeg, at jeg kunne komme lidt i gang igen med at lave lidt layouts.

Opgaven til 1. udfordring lød på, at man bla. skulle lave noget håndlavet pynt, have noget journaling på og emnet var noget med fred/ro.

Her er så mit bidrag til konkurrencen. Jeg har brugt et par billeder af min datter Frederikke, som går tur ved stranden på Lanzarote, hvor vi var for en måned siden.



Jeg har leget lidt med titlen "I fred og ro" - og forlænget Fred til Frederikke.




Jeg har brugt et rigtig lækkert papir fra PionDesign, som har en ramme og en masse blomster. Blomster og rammens hjørner har jeg skåret op og løftet dem lidt, så de fremstår tydeligere. Desuden har jeg pyntet med lidt små punchede blomster.




Mellem ramme og billeder har jeg lagt noget sammenkrøllet silkepapir - det har jeg ikke prøvet at bruge før, men det er da helt sikkert ikke sidste gang.
Jeg har også pyntet med lidt små muslingeskaller, og lidt blomster.


Det var så mit 1 bidrag til ScrapMester 2011 - og jeg håber, at du kunne lide hvad du så..

Tak for besøget i dag - jeg skal til konfirmation i dag og får ikke nydt det flotte vejr så meget i dag.

torsdag den 5. maj 2011

Tag's i massevis ...

Hallo - er jeg her... ?

Ja, jeg er her stadig... jeg har nydt det gode vejr udenfor og haft gang i en masse praktiske ting.... det skal der jo desværre også være tid til..

Lidt kreativt er det dog blevet til.
Jeg havde en hel bunke tag's og lidt stempler og lidt distress ink med mig på min solskinsferie. Så der sad jeg ved poolen på min solvogn og hyggede mig med at være lidt kreativ.

Og så har jeg ellers fået gjort det sidste færdigt herhjemme, efterhånden som tiden var til det. Montering af papir bag på tag'en og påsætning af bånd.







Og her er så det færdige resultat.
Jeg har lagt dem i små plastiklommer - som er fotolommer, som jeg har klippet i stykker.
Og nu er jeg klar til at se om jeg kan få dem solgt et sted.



Hvad er mon en rimelig pris at forlange for en tag ? Har du et bud på det ?
Jeg syntes det er så svært at prissætte ting som jeg laver.

Tak for besøget i dag - og kom snart igen..