søndag den 31. juli 2011

Der var en - der var to - der var tre - der var fire.... og der var sørme også en femmer.....

Hvad taler jeg dog om.... ?? Familieforøgelsen, som vi har ventet på i 3 år..

Kaninunger... det der med at det er nemt at få kaninunger - det holder altså ikke helt ... men endelig var de her en sen nattetime - hele 5 af slagsen.. og de er bare så søde.

Her er de 10 dage gamle - har knap nok fået øje endnu, men pelsen er lige dukket frem. Og de bliver nok de mest forkælede kaninunger man kan forestille.. og nej, jeg kan heller ikke holde fingrene fra dem, og det på trods af at jeg slet ikke kan tåle dem..











Og her har vi den stolte "kaninmor" og hendes lille kanin hjælper.
Tror jeg skal være kaninunge i mit næste liv - sikke en opmærksomhed at få...



Lidt scrap ting skal i da også se i dag... Her er det scrap på lærred værk nr. 4 - og ja, der er også en nr. 5 på vej... hi hi..





Denne gang helt uden gamle aner, men med en lille tag med et par kloge ord...

Ikke flere klog ord fra mig i dag - men vil blot takke for besøget..



torsdag den 28. juli 2011

Scrap med tern...

Jeg har gang i lærrederne for tiden og de gamle billeder.

Her er det min mor og mormor jeg har fundet frem - fra min mor var helt lille.

Nu har jeg jo mistet dem begge - derfor er det dejligt at kunne sidde og nusse lidt med dem alligevel.. !! Lidt terapi er der vel også i scrap..



Jeg har brugt Distress Stains i 3 forskellige blålige nuancer for at lave baggrunden.

Derefter har jeg lagt Modelling Paste på, og glimmer i spandevis... næsten.
Uret er en template, hvor jeg blot har brugt Distress Ink - Vintage Photo.

Krakkeleringen i baggrunden er et lækkert stempel købt hos Picturing The World.



Jeg deltager i ugens konkurrence på Panduro bloggen med dette scrapværk.
Her skulle man lade sig inspirere af Panduros katalogs forside, som er fyldt med lækre farver og tern.

Tak for dit besøg i dag.. og ikke mindst for de søde kommentarer som i lægger hos mig..

onsdag den 20. juli 2011

Mere nostalgi scrap ...

Jeg har jo siddet med næsen i gamle fotoalbums, og har fundet dette lille billede, som jeg altid har holdt meget af...

Fotoet forestiller min far til højre og hans tvillingebror. Tror det er det eneste billede jeg nogensinde har set af min far som barn - men det gør det jo kun ekstra sjovt.



Den lille runde tag med den gamle skrift på - stammer fra noget garn, som jeg fandt i gemmerne fra min mormor - det er håndskrevet - og jeg tror at det er tusse gammelt... men har vel fået en fin plads her.



Linealen er et stempel købt hos PicturingTheWorld - fræk ikke.. ??
Jeg har embosset det med kobber.. svært at se...

Og så er billedet af drengene altså ikke så blåt i virkeligheden - ved ikke lige hvorfor det er så svært med det sort/hvid.
Desuden er det ikke originalbilledet - men blot en kopi..



Jeg har holdt farverne i samme nuancer, som mit olde billede i sidste indlæg - fordi jeg havde tænkt at de skulle hænge sammen i et lille ane-hjørne på en væg et sted.
Og jeg har flere gamle billeder, som ligger og venter... så det bliver nok ikke det sidste herfra...

Tak for besøget i dag - håber du snart kikker forbi igen...

søndag den 17. juli 2011

Tip-olde scrap

Nå, men nu må vil altså have lidt scrap på bloggen her igen...

Ikke mere tant og fjas og fede koncerter... ;o)

Jeg har været i gemmerne og fundet billeder af gamle slægtninge frem.
Min mor ville være blevet 66 år i dag, og min mormor mistede jeg jo for et par måneder siden. Derfor hjælper det nogen gang at kikke gamle billeder.

Jeg syntes det er sjov at se hvem man stammer fra.
Her har jeg fundet billedet af min mormor's forældre - dvs. mine børns tip-oldeforældre. Det er taget i 1937.

Billedet snyder altså lidt... det er sort/hvid og ikke så blåt, som det fremstår her..





Jeg har lavet det på et lille lærred, som er 15 x 15 cm - og lavet et lille ophæng.
Der er brugt modelling paste, glimmer og bare lidt dims, som lå og kedede sig.



Jeg har stemplet direkte på lærredet med et baggrundsstempel fra PicturingTheWorld. Det lille ur er også derfra. Uret på baggrunden er lavet med en skabelon.



Ja, det var så et lille scrap indlæg herfra i dag.

Håber du nyder sommeren og det dejlige danske - hmm - regnvejr...

Tak fordi du tog dig tid til at kommentere... det er jo altid en fornøjelse at læse kommentarer her....

lørdag den 16. juli 2011

Take That......

- and they sure did..... !!

Waw, sikke et brag af en fest der var i går i Parken..

Jeg har lagt lidt billeder ud her, så i måske kan fornemme stemningen lidt..

Billederne må i nyde uden musikken.. men lyden var for en gang skyld helt fantastisk også.

Over to timer var de på - i et fantastisk mix af nyt og gammelt.



Var så heldig at være tæt på scenen - og en af storskærmene - så fik fuld valuta for pengene... og fik også varmen og trætte fødder... men det var bare så skønt at være der..







Der gik en lang smal scene ud blandt publikum - og der var meget optræden også på denne scene. Det var lidt svært at se fra hvor jeg stod - men så fik dem langt væk jo også glæde af deres optræden.



En gigantisk jern mand sad bøjet sammen på scenen - og til slut blev den lige så langsomt foldet ud og rejst op til en helt fantastisk figur - den har nok været 50 meter høj.. meget imponerende.






Og hvor er det synd at de måtte aflyse her lørdag aften.. Men man aflyser nok ikke helt uden grund.. tænk på alle de millioner af kroner de går glip af...

Måske du selv var en af de heldige som var forbi Parken ?

Tak fordi du kikkede forbi...

mandag den 4. juli 2011

Så fik vi våde fødder ........... igen...

Men vand kan disse sko ikke tåle - for sommerskoene er jo lavet af papir..



PanduroBloggen vil gerne se kort som ikke er firkantede - og derfor er disse klip-klappere med i denne konkurrence.





Det bliver ikke til meget scrap i øjeblikket - der er mange andre ting som lige trækker - både godt vejr - og dårligt vejr.

I øjeblikket vasker jeg tøj i døgndrift.
Nogle venner havde en kælder som stod under vand - og jeg smuttede hjem til mig med alt deres våde tøj... 10 maskiner er jeg oppe på nu..

Men hvad gør man ikke for at hjælpe venner i nødens stund.

Vi slap selv denne gang med kun ganske lidt vand i kælderen..

Har du oplevet lidt mere vand end godt var ?

Tak fordi du kikkede forbi i dag - med eller uden våde fødder.