søndag den 26. juni 2011

Klip-klappere....

Her hvor sommeren jo lader til at være på vej, har jeg ladet mig inspirere lidt af sommerens fodtøj, nemlig de populære klip-klappere...

Mønsteret kunne jeg lige klare selv at fremstille mellem søndagens praktisk gøremål.

Og jo - de er altså lavet af papir... og kan åbnes, så man kan skrive en lille hilsen inden i... Søde, sjove, sommerlige og super nemme at gå til..







Og så lige et glimt af den smukkeste klematis, som jeg i øjeblikket nyder i min have. Tror jeg har en 7-8 forskellige slags - men denne er bare den smukkeste.



Tak for besøget i dag - nyd nu de skønne sommerdage som er på vej... med eller uden klip-klappere.

torsdag den 23. juni 2011

Just as simple as that.....

Lige et enkelt blomsterstempel, et stempel med en sommerfugl og lidt Distress Ink Weathered Wood, et lille drys glimmer...... så har man hurtig lavet en fræk tag...





Der er jo ingen som siger at det behøver at være så svært, vel..

Jeg har bål i haven, mens jeg blogger... så derfor blot et hurtigt indlæg..

God Sankt Hans til dig.....

mandag den 20. juni 2011

Og så lige de sidste...

... studenterkort...

Det første kort i den feminine stil - med ginen fra TimH ...
Her har jeg valgt at lave en slags skyggeeffekt, ved at lave basen/ginen bagerst i kraft papir og så rykke mønsterpapiret oven på en anelse, så det ligesom ses tydeligere.



Vingerne er lavet af en die fra Magnolia.
Stemplet "Student" er fra Panduro - og jeg har set at de sælger det til den nette sum af 12,50 kr. lige nu... Så det er da værd at have i samlingen...



De to næste kort er i den maskuline stil.
Her har jeg brugt den skønne bil fra TimH, som er en embossing die.









Tak for besøget i dag..

Nu vil jeg runde en Panduro butik eller to og se om jeg kan finde lidt gode udsalgsting til samlingen.. Du har måske allerede været heldig ?

fredag den 17. juni 2011

Lige et par studenterkort ...

Så har jeg allerede set et par stykker med de eftertragtede studenterhuer på...

Derfor vil jeg skynde mig og vise lidt flere studenterkort fra bunken af.









Af materialer har jeg brugt papirer fra restebunken, fugl og gine dies fra TimHoltz, ur stempel fra Tattered Angels. Årstallet er lavet med JustRite stempler. Lille studenter stempel fra Scrapper - stort studenter stempel fra Panduro. Stemplet i kanten på tag'en er fra Stempelglede.

Tak for besøget i dag og fortsat god dag til dig..

lørdag den 11. juni 2011

Ginen igen - igen

Når man har afprøvet noget og man syntes det har været en succes, får man jo lyst til at prøve igen...

Sådan havde jeg det med kortet med ginen og skufferne - så her er det i en ny version.





Jeg har iført ginen en fræk lille blomstret sag... og ud af skuffen hænger noget som egentlig skulle være en BH - ligner nu mere et par solbriller... he he..





Papiret jeg har brugt denne gang er fra Webster's Page..

Har du lyst til at prøve at lave kortet, så er der lige en lille vejledning her.



Tak fordi du kikkede forbi - og rigtig god pinse til dig..

onsdag den 8. juni 2011

Studenterkort

Så er det snart tid til at studenterne hopper ud til en afslutning de nok sent vil glemme.

Følgende kort kan du i dag også finde på Scrapsisters Blog, hvor der er et indlæg om studenterkort.









Jeg har bla brugt ginen fra TimH, tags, papirer fra MajaDesign og Webster's Page. Stempler fra Scrapper, Stempelglede,Tattered Angels og JustRite til årstallet.

Tak for alle jeres søde kommentarer til mit tidligere kort med skufferne og ginen. Jeg vil gerne lægge en skabelon ud på kortet, hvis nogen er interesseret i det ?

Fortsat god solskinsdag fra København, hvor det er temmelig lummert allerede.

søndag den 5. juni 2011

Nyt kort med TH ginen...

Da jeg så dette kort forleden i et splitsekund, var jeg slet ikke i tvivl om at sådan et måtte jeg da også kunne lave..

Såååå - efter en times klippen, folden, folden om igen, tilretning, starten forfra og ja - så kunne jeg da også godt lave det... hæ hæ - men det var ikke helt nemt.

Men her er min version så.. og jeg er da selv meget godt tilfreds med resultatet..











Jeg har brugt papirer fra Inkido,MelissaFrances og PionDesign. Og ginen er jo den lækre die fra Tim Holtz.

Dejligt når man kan tage sine scrapsager med ud i haven i et skyggefuldt sted.
Håber du har nydt de dejlige solskinsdage - for i morgen ser det ud til at blive rigtig vådt igen...

Tak for besøget i dag..

fredag den 3. juni 2011

Kort til Fars dag.

Ved du godt at det er Fars dag på søndag ?
Bliver det fejret hos dig ?
Eller hører du også til dem som syntes, at det er Fars dag - hver dag..

Jeg har lavet to kort i anledningen af Fars dag.

Jeg har aldrig været den helt store Tim Holtz fan, men heldigvis har min smag ændret sig så jeg nu syntes, at det meste som manden laver er genialt.. uhh, og det har været dyrt.. Og så er det jo super til de maskuline kort.

På det første kort har jeg leget med et par embossing dies fra Tim Holtz.
Her er det bilen og zig-zag syningen.



Jeg har også pyntet med en blomst i hør stof lavet med en die, som også er fra TimH.

Det sorte papir er noget gammelt spider papir fra BasicGray.
Jeg har også stemplet med et tekststempel, direkte på baggrundspapiret.



Til mit andet kort har jeg embosset manden med paraplyen - igen en die fra TimH.
Her har jeg "vendt" embossingen om - så motivet går ned i papiret. Det giver en anderledes sej effekt.

Papiret med uret og romertallene er fra MajaDesign - og passer fint til det maskuline tema.



Desuden har jeg pyntet med hele to knapper - fordi nogen har fortalt mig at knapper stadig er in ;O) - selvom jeg selv var ved at være lidt træt af dem.
Men her er de også brugt som match til det runde ur - jeg kan godt lide, at når der er noget rundt - så skal det have en "partner" i form af noget andet rundt..
Tror det stammer fra min tid som blomsterbinder - hvor man satte blomsterne sammen efter form - og i grupper...

Har du også sådanne regler, når du scrapper ?



Der er flere kort til Fars dag på Scrapsisters Blog - hvor mine kort også kan ses i dag.

Tak for besøget - håber du har fået lidt inspiration til dine egne Fars dags kort.